Urinprøve / Blærebetændelse

Kom forbi lægehuset uden tidsbestilling ved symptomer på blærebetændelse. 
Gerne i laboratoriets åbningstid mellem kl. 8:00 – 14:00. Fredag mellem kl. 8:00 – 12:00
Henvend dig i skranken for udlevering af prøvebæger og glas, her vil du blive sat på dagens program.
Når urinprøven er udført, bedes du tage prøveglasset med dig og tage plads ved laboratoriet, hvor du vil blive kaldt ind. Du vil få svar i laboratoriet.

Husk
: Urinprøver bør aldrig afleveres i gamle pilleglas, syltetøjsglas, plastikemballage og lignende.
Der kan afhentes prøveglas i lægehuset, eller de kan købes på apoteket.
Urinen må højst være 1 time gammel og skal opbevares køligt.

Symptomer på blærebetændelse:

  • Feber (mål gerne din temperatur, inden du kommer i lægehuset)
  • Svie ved vandladning
  • Hyppig vandladning
  • Blod i urinen
  • Inkontinens

Sådan laves urinprøven

For at prøven skal give et så korrekt resultat som muligt, er det vigtigt at gøre følgende:

Kvinder: Spred skamlæberne fra hinanden med den ene hånd
Mænd: Træk forhuden tilbage

  • Sørg for at din blære er fyldt
  • Lad først halvdelen af urinen i toilettet
  • Opsaml derefter mindst 10 ml urin i et prøvebæger
  • Lad resten af vandet i toilettet
  • Hæld urinen i prøveglasset